Jeg blev kørt ned i onsdags. Nej, misforstå mig ikke. Jeg blev ikke kørt ned af en bil eller en cykel for den sags skyld. Nej. Men jeg blev kørt ned af en ældre mand, som trak sin indkøbsvogn efter sig. Det skete nede på det lokale marked, hvor alle køber deres grøntsager. Du ved på torvet. Han kom bare brasende ind foran mig med indkøbsvognen efter sig og så slet ikke, at jeg var der, hvor han gik. Indkøbsvognen ramlede ind i mig, og jeg faldt. Fik en bule i panden og en slem hudafskrabning på skulderen.
Han blev ked af det
Han blev naturligvis forskrækket og ked af det. Undskyldte mange gange og hjalp mig op. Jeg blev rasende. Fik ødelagt hele min dag. Og det gjorde ondt. I mit raseri fik jeg sagt nogle grimme ting til ham om ældre mennesker, der ikke har sans for det rum, de optager, når de trækker med deres indkøbsvogn. Jeg tror endda, jeg fik kaldt ham grimme ting som for eksempel rollator rocker eller noget i den stil. Absolut ikke pænt gjort af mig!
Men det er jo ikke kun ældre mennesker, der ikke har fornemmelse for rummet, de okkuperer, når det har en indkøbsvogn eller en kuffert på hjul med sig. Også unge mennesker. Du ved det: Når du har travlt og skal gå langt for at komme hen til gaten til dit fly i lufthavnen, så er der altid en eller anden, der lige træder ind foran dig, og du er nødt til at hoppe højt for ikke at falde over kufferten, han eller hun trækker efter sig.
Ny indkøbsvogn måske?
Den ældre herre fik næsten tårer i øjnene, da jeg lå der på gaden, og skældte ham huden fuld. Hans tomater var blevet til juice, og hans indkøbsvogn var ikke så lækker længere. Jeg ved, han kan købe en ny her.
Efter at han havde hjulpet mig op, spurgte han mig, om han skulle tilkalde en taxa, så vi kunne komme på skadestuen. Ej, det behøvede han ikke. Jeg takkede, sagde undskyld for mit vredesudbrud mod ham. Vi hilste pænt farvel til hinanden.