Normalt er jeg glad for mit job, men i sidste uge må jeg blankt indrømme, at det – sagt på godt jysk – var træls at være på arbejde, og det skyldtes en enkelt person i vores kundekreds, som nu har vist sig at være en psykopatisk svindler af værste slags.
Jeg er ansat på et call center, hvor mit arbejde består i at passe telefonen for nogle af vores kunder, som af forskellige grunde ikke selv kan besvare de opkald, de får fra deres kunder og forretningsforbindelser. Oftest er der tale om folk, som er nødt til at passe deres arbejde og derfor ikke kan tage telefonen, når deres kunder ringer.
Men vi har også kunder, der bestiller vores service i en kortere periode, og så handler de for det meste om enten forretningsrejser eller ferier, hvor de ikke vil forstyrres af telefonopkald. For alle vores kunders vedkommende er det sådan, at vi kan besvare simple spørgsmål på vegne af kunden, ligesom vi selvfølgelig kan tage mod besked og få vores kunde til at ringe tilbage til den, der ringer op.
Og så var det for et par uger siden, at en mand kom på besøg hos os for at bestille en midlertidig telefonpasning, idet han angiveligt skulle på en tre ugers ferie i Brasilien. Han forklarede, at han var forretningsmand og beskæftigede sig med import af forskelligt køkkenudstyr og salg til private kunder af udstyret.
Han fortalte også, at han i weekenden lige før sin ferie skulle på en forbrugermesse, hvor han havde købt en stand, som han skulle bruge til at præsentere sit udvalg af udstyr for de besøgende på messen.
Det lød jo alt sammen helt naturligt, og hverken vores chef eller jeg selv havde på det tidspunkt nogen mistanke om, at manden i virkeligheden var i gang med et regulært svindelnummer. Det viste sig nemlig senere, at han havde importeret et stort parti små elektriske køkkenmaskiner, som kunne bruges til at hakke nødder, persille og den slags. Og det var så hans plan at få så mange som muligt af de små maskiner solgt på messen.
Problemet var bare, at de små maskiner var defekte, så han havde fået dem utroligt billigt, så han også kunne sælge dem uhørt billigt men dog med en fortjeneste på nogle hundrede procent. På messen havde han så åbenbart demonstreret det lille vidunder, idet han havde en enkelt maskine, der ikke var defekt.
Men i ugen efter den messe ringede en masse af de mennesker, der var blevet snydt med en defekt maskine, for at brokke sig. Men mandens telefonnummer var jo viderestillet til vores callcenter, og det faldt i min lod at modtage samtalerne fra de meget sure mennesker, der havde købt de defekte maskiner.
Da vi forsøgte at komme i kontakt med manden, viste det sig, at han var som sunket i jorden, og det var tydeligt, at han havde entreret med os for at vinde tid i forhold til de utilfredse kunder. Det skal såmænd nok passe, at han er i Brasilien nu.
Tjek her hvis du også vil have service fra et godt callcenter!