Jeg har en drøm. Ja, det har de fleste vel. Og min drøm er ikke sådan en stor vision, sådan som Martin Luther King’s var. Min drøm er bare at flytte væk fra København. Gerne til Jylland, hvor jeg kan få plads til at slå ud med armene – og muligvis også flere penge mellem hænderne. Det siges at leve omkostningerne, ikke er så store, som de er i København. Jeg er virkeligt træt af hele tiden at synes, at jeg er spærret inde i en hverdag med en trummerum, jeg ikke er glad for: Stå op kl. 7, gå på arbejde kl. 8, knokle som et bæst, cykle hjem kl. 15:30, købe ind, låse mig ind i min lille lejlighed, forberede aftensmad, løbe en lille tur rundt om Sortedamssøen, spise, vaske op, hjælpe ungerne med nogle af lektierne, glo på tv og så gå i seng.
Et landsted i Jylland
Jeg kunne godt tænke mig at finde et landsted i Jylland. Bare et lille et. Et sted, hvor vi kan dyrke vores grøntsager. Hvor vi måske kan holde nogle får og geder. Og det må faktisk gerne ligge tæt på havet. Måske tæt på en lille fiskerby. Frisk fisk. Kan man få noget bedre? Jeg kunne passe haven og børnene. Min mand kunne drive sin virksomhed hjemmefra. De nye teknologier og den helt nye vane med, at arbejde hjemmefra er her jo for at blive. Så måske skulle vi gøre noget for at realisere min drøm? Vi kunne starte med at finde et sted, som vi ville kunne bo i alle 4. Helst et sted, hvor der ikke er så lang transporttid til børnenes skole. Eller til indkøbsmuligheder.
Jysk flyttefirma
Derefter kunne vi sikkert nemt finde et flyttefirma i Jylland, som kan komme til København og hente vores ting. Og flytte dem til Jylland. Om det skal være et flyttefirma i Hobro eller Thyborøn, gør ikke noget. Bare et, der kender området, vi flytter til.
Vi behøver ikke at sætte nogen ting til opmagasinering i Hobro eller Randers. Vi har jo ikke så mange møbler og nipsgenstande. Bare en lille husholdning. Sofa, sofabord, senge, skriveborde og så køkkengrej. Hårde hvidevarer kan vi købe i den nærmeste storby. Det behøver ikke at være noget fancy. Bare det fungerer. Ville det ikke være vidunderligt?Skal lige tjekke dem, jeg har fundet i Randers.
Drømme er skattefrie
Ja, det er dejligt at sidde her og drømme om et andet liv, når man er træt af den trummerum, man lever i. Og den kan jo beskrives på halvanden linje, sådan som jeg gjorde for lidt siden.
Ville det ikke være meget mere givende, hvis man også kunne skrive om, hvordan dagen ude i haven er gået: ”I dag har jeg plukket hindbær og lavet marmelade. Solen forsvandt bag skyerne, og vinden suste om ørerne…”
Jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg skal tale med min elskede om det. Vi trænger til nye udfordringer og nye omgivelser. Måske er det lige det, vi skal bruge lidt tid på i den nærmeste fremtid: Finde ud af, hvordan vi får vores liv tilbage på en god måde.