Vi er allerede kommet godt ind i marts måned. Foråret er kommet. Og lige om lidt, så er der påskeferie. Du har en plan for, hvad du skal i påsken. Du vil til Grækenland for at opleve den ortodokse påske dernede. Det siges, at det er en ret speciel oplevelse at deltage i opstandelsesceremonien. Eller at se den der begravelsesceremoni de laver Langfredag. Jo, det er en speciel oplevelse – også selvom du ikke forstår en dyt af, hvad det er, præsterne messer. Der er en helt speciel atmosfære. En inderlig fælles følelse af kærlighed og glæde.
Til Grækenland i påsken
Du har allerede været inde hos rejsebureauet for at spørge til rejser til Grækenland i påsken. Der er ikke så mange at vælge imellem, fordi påskeferien er populær at rejse til syden i. Mange mennesker vil gerne have lidt sol og varme efter en lang, kold og våd vinter. Du gik hjem. Lidt skuffet. Men heldigvis, så er du jo ikke naiv.
Du kan da selv finde billige rejser til Grækenland. Du ved, at der findes forskellige portaler, der sælger afbudsrejser. Og skal det absolut være en rigtig charterrejse du rejser derned med?
De billige charterrejser
Jo, du foretrækker billige charterrejser. Men hvis det nu ikke kan lade sig gøre at komme afsted i påsken, så kan en afbudsrejse også godt bruges. Bare du ikke selv skal have alt det der bøvl med at booke flybilletter og logi. Du skal nok finde en rejse. Så du leder iblandt alle afbudsrejserne til Grækenland, som du har fundet. Rejsen skal nemlig passe med de datoer, hvor du har påskeferie. Du ser en rejse til Grækenland, hvor bureauet reklamerer med: ”Oplev den græske påske”. Det er jo lige det du vil. Der er bare det ved den rejse, at datoerne passer slet ikke. Det er godt nok en afbudsrejse. Men afgangen er først henne omkring den 30. april. På det tidspunkt er påskeferien for længst forbi. Hvad er det for noget? Ja, stop. Brems op. Du skal lige være opmærksom på, at den græske og vores påske slet ikke falder på samme tid. I Danmark er det påske meget tidligt på året. I Grækenland er det påske forholdsvist sent. Henne omkring den 4. maj!
Hvornår er det bedst at rejse til Grækenland?
Du har nu et valg: Skal du rejse derned allerede i slutningen af marts, så du kan udnytte din påskeferie med en billig rejse? Eller skal du bede om at få en uges ekstra ferie i slutningen af april og begyndelsen af maj, så du kan opleve den græske påske? Det er et svært valg. I det første tilfælde vil du kun kunne nyde sol og lunt vejr. I det andet tilfælde får du dit ønske om at opleve påske i Grækenland opfyldt. Og du vil helt sikkert også få mere varme dernede på det tidspunkt. Hvad skal du gøre? Ja, du kunne måske overveje at købe to rejser til Grækenland? Det kunne da være ret fantastisk. Tænk over det i et par dage, inden du kaster dig ud i en rejse, som du ikke bliver glad for at have købt.